Håndtering af svindel er et vigtigt aspekt af at drive et moderne forsikringsselskab. Hvert år udbetales adskillige milliarder kroner i erstatninger som følge af forsikringssvindel, hvilket dels medfører tab for forsikringsselskaberne og dels fører til forhøjede præmieniveauer.